Fortrydelsesret og Reklamation
Fortrydelse af køb
Der gives 14 dages fuld returret på varer købt på hjemmesiden. De 14 dage beregnes fra leveringdatoen. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Omkostninger til returnering betaler du selv, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Ønsker du at fortryde dit køb, skal du give os besked senest 14 dage efter levering. Herefter skal varen være os i hænde senest 14 dage efter, du har informeret os om din fortrydelse af købet.
Ønske om brug af fortrydelsesret bedes sendes på mail til: returns@ronscopenhagen.com
Du bedes gøre brug af vores standardformular, som du finder sidst i vores handelsbetingelser.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse er en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.)
Varens stand ved returnering og tilbagebetaling ved fortrydelse
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Vurdering af varens stand foretages af RONS Copenhagen.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Varen sendes til
RONS ApS
Forsythiavej 2
2640 Hedehusene
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Reklamation
Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til købeloven. Reklamation vedrørende fejl og mangler skal meddeles til RONS Copenhagen i rimelig tid efter at fejlen er opdaget. En reklamation anses altid som rettidig inden for de første to måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. I tilfælde af berettiget reklamation refunderer RONS Copenhagen rimelige fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Vi forbeholder os retten til at frafalde reklamation ved forkert eller ualmindelig håndtering af produktet.
Ønske om brug af reklamationsret bedes sendes på mail til: customerservice@ronscopenhagen.com
Ved ønske om returnering bedes du anvende vores standardformular, som du finder sidst i vores handelsbetingelser.
Bemærk venligst at reklamationer sendt på efterkrav eller uden omdeling ikke modtages. Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
Varen sendes til:
RONS ApS
Forsythiavej 2
2640 Hedehusene
Hvis du handler som erhvervsdrivende, forbeholder vi os retten til at afhjælpe f.eks. i form af reparationer frem for at ombytte.