Mere om
RONS Copenhagen
Når jeg skaber mine parfumer, benytter jeg mig af en palette af naturlige olier, resinoider, absolut’er og syntetiske duftstoffer. Selvom disse ingredienser kan skabe fantastiske dufte, er det vigtigt at vide, at nogle af dem kan indeholde stoffer, der kan forårsage allergiske reaktioner.
Disse stoffer kaldes allergener, og dem skal du altid kunne finde i ingredienslisterne (INCI) på emballagen af enhver parfume. EU lovgivning dikterer bl.a. at alle producenter deklarerer indholdet af de nuværende 26 kendte duftallergener. Listen om kendte duftallergener bliver fra 2026 udvidet til at omfatte hele 82 kendte duftallergener.
Da jeg anser udvidelsen som en god ting for forbrugeren, har alle parfumer fra RONS Copenhagen ingredienslister, som oplyser, om de indholdsstoffer, der er anvendt i den specifikke parfume, og som er angivet som deklarationspligtige på denne 82 duftallergenliste. Jeg mener, at det er vigtigt, så du kan træffe et informeret valg om hvilke produkter, der passer til dig.
Allergi opstår ikke altid med det samme men kommer snigende over tid. Hvis der benyttes store mængder parfumer ad gangen og over længere perioder, så vil risikoen være højere for at udvikle allergi. Får du allergi, har du det resten af livet, så husk at anvende parfume med omtanke.
Tag dig tid til at læse ingredienslisterne og find en metode, der fungerer bedst for dig, så du kan nyde parfumer uden bekymringer.
Hvis du ved, at du har sensitiv hud eller har oplevet allergiske reaktioner, når du har anvendt parfumer, anbefaler jeg, at du undgår at spraye dem direkte på huden. I stedet kan du overveje at spraye parfumen på dit tøj. Når du gør dette, vil huden ikke have den direkte kontakt med parfumen, hvilket kan mindske risikoen for allergiske reaktioner.
Desuden vil duften kunne holde længere på tøjet, da tøjet ikke har den samme temperatur som huden. Men vær dog opmærksom på, at parfumen ikke vil udvikle sig helt, som den ville gøre på huden. Hudens naturlige kemi påvirker nemlig duften og giver den et mere personligt præg.
Dette afsnit er udelukkende for at informere dig som forbruger, hvilket jeg anser som min pligt, da alle valg skal tages på et informeret grundlag.

Historien bag
Jeg er 3. generation af parfumeurs i min familie, hvor min farfar i 1960 startede sit eget firma, hvor han udviklede og producerede parfumer til industrielt brug, også kaldet “Functional Fragrances”.
Med tiden trådte mine forældre ind i firmaet, da jeg selv var ganske lille. Jeg voksede op med en masse fantastiske dufte i hjemmet og var på ferier i bl.a. Grasse i Frankrig (parfumeindustriens hovedstad) og i Provence regionen generelt. Alle disse indtryk blev grundlaget for min egen interesse i duftenes verden. Med tiden tiltrådte jeg selv i min families foretagende, hvor jeg blev grundigt oplært i kunsten at udvikle parfumer af både min farfar og far.
Denne måde at udtrykke sig på er, for mig, et fantastisk kreativt redskab, og det har lige siden min start i branchen været en kæmpe drivkraft for mig at skabe dufte som afspejler specifikke ønsker fra kunderne. Hvor jeg tidligere, ligesom min farfar og far, udviklede og producerede parfumer indenfor “Functional Fragrances”, kom lysten helt naturligt sideløbende til at udvikle såkaldte “Fine Fragrances”. Grundprincipperne er fuldstændigt de samme, men “Fine Fragrances” indeholder betydeligt mere af de fineste råvarer. Særligt disse udsøgte og til tider sjældne råvarer har jeg fra starten af været betaget af at arbejde med, da det er med dem, at parfumerne virkelig får deres helt eget særpræg.
At udvikle parfumer er en tidskrævende process, da én lille ændring kan give en stor og markant forskel. Detaljerne skal derfor passe sammen, og intet overlades til tilfældigheder, når parfumerne bliver sammensat.
Jeg udvikler, producerer og påfylder selv parfumerne “in-house”. Parfumerne indeholder ikke tilsatte farver, men deres særegne farver opnås udelukkende ved sammenblanding af råvarerne, og derfor afspejles den endelige farve de enkelte råvarers naturlige farver. Da parfumerne har et højt indhold af naturlige olier, resinoider og absolut’er, kan farverne mellem de forskellige produktioner (batches) variere. Dette er et tydeligt bevis på, at de naturlige råvarer altid vil være påvirket af selve naturen, som i sidste ende gør parfumerne helt unikke – mere autentisk bliver det simpelthen ikke.
Dét er kvalitet, som jeg kan stå inde for.
Brug og forholdsregler